Baneservice og -kontrol


Søhøjlandet Golf indfører Baneservice og -kontrol.

Formålet med Baneservice er at sikre, at vores medlemmer og gæster får den bedst mulige oplevelse på Søhøjlandet Golf.

Baneservice kommer rundt på alle Søhøjlandet Golf’s faciliteter på forskellige tidspunkter og dage.

Hvad betyder det så?

Jo, baneservice hjælper til med at sikre, at:

  • Vores regler efterleves - uanset om du har 0 eller 54 i hcp.
  • Synligt bagmærke som viser medlemskab eller greenfee tag bæres på bagen, før man går på banen eller træningsområderne.
  • Flow og spilletempo er optimalt
  • Man har en pitchfork med og at den er klar til brug
  • Man retter sine nedslagsmærker op – hver gang
  • Man sætter sine spande på plads efter brug på driving range
  • Man ikke spiller med range bolde på hverken stor eller lille bane

Er det nu også nødvendigt?

Ja, Baneservice kører rundt og har derfor et større overblik end den enkelte "Bold", så han/hun kan sikre et bedre flow i spillet.

Han/hun kan også sikre, at vi ikke har "gratister" på banen og at alle behandler vores bane pænt, så der altid vil være et veltrimmet anlæg til gavn og glæde for alle.

Egentlig er ikke noget nyt i det. Det er bare de generelle golf- og etiketteregler.

Det er ikke meningen at "straffe" nogen, så som udgangspunkt vil Baneservice selvfølgelig blot opfordre til at reglerne efterfølges. Skulle det – mod forventning – ske, at en sådan opfordring ikke efterkommes, vil Baneservice overlade det til Søhøjlandet Golf at følge op.

En baneservice-kontrol tager ca. 1 minut, hvis alting er i orden!

Så kære golfere – sørg for at jeres ting er i orden når I går på banen, og vær med til at gøre vores bane til et endnu bedre sted at være.